Hvordan skifter jeg læge ved flytning?

Når du flytter, og din nye bopæl ligger langt fra den gamle, skal du normalt skifte læge. Du skal som udgangspunkt have en læge der bor tæt på din nye adresse.

Hvilken læge kan jeg vælge?

Når du flytter er det gratis at skifte læge, selvom der normalt er et mindre gebyr forbundet med flytningen. Du kan frit vælge mellem alle læger og klinikker der er åben for tilgang. Nogle klinikker og læger kan have lukket for tilgang fordi de allerede har for mange patienter, og så kan du ikke vælge disse.

Du skal vælge en læge som bor tæt på din nye adresse. Som grundregel skal lægen bo inden for en radius af 15 km fra din bopæl. Du kan søge om at få en læge der bor længere væk, men det kan betyde at du skal fraskrive dig retten til at få hjemmebesøg af lægen i tilfælde af sygdom.

Hvordan skifter jeg læge i forbindelse med flytning?

Du skifter læge ved flytning, når du skifter folkeregisteradresse og melder flytning til kommunen. Du kan læse mere om at melde flytning her. Du melder flytning online på borger.dk. Efter du har angivet din nye adresse kommer der mulighed frem for at vælge nu læge tæt på din nye adresse. Du skal ikke gøre yderligere for at skifte læge. Ca. 14 dage efter du har meldt flytning, vil du få dit nye sygesikringskort, som du skal bruge, når du skal til konsultation ved din nye læge. Her vil også stå navn og telefonnummer på din nye læge.

Læger og klinikker kan have meget forskellig regler og praksisser i forbindelse med telefontid og bestilling af recepter. Find din nye læge på nettet og undersøg, hvornår de har telefontid, hvordan du bestiller nye recepter og hvem der evt. er afløser i tilfælde af at lægen har ferie.

Hvordan skal jeg vælge ny læge?

Der er flere forskellige ting du bør overveje, når du skal vælge ny læge når du flytter til en ny adresse. Ofte vil du ikke have kendskab til nogle af de nye læger du kan vælge imellem, men måske du kender nogle i området som enten kan anbefale eller fraråde bestemte læger og klinikker.

Når du skal vælge ny læge i forbindelse med at du melder flytning på borger.dk, kan du se en række informationer om den enkelte læge og de enkelte klinikker.

  • Lægens træffetider/åbningstider
  • Lægens køn og alder
  • Lægens adresse
  • Mulighed for online konsultation, online receptfornyelse og online tidsbestilling

Du bør overveje hvilke ting der vigtige for dig, og vælge din nye læge på baggrund af dette. Måske er du lige glad med hvor gammel din læge er, men det betyder meget at lægen bor tæt på dig. Eller måske lægger du stor vægt på at lægen giver mulighed for online konsultation, mens lægens køn er lige meget. Det er en meget individuel beslutning.

Læs mere om valg af læge på borger.dk

Hvordan skiftede du læge ved din seneste flytning, og hvad lagde du vægt på? Læg gerne en kommentar nedenfor.

Del dette indlæg:
Pin Del

Skriv en kommentar

Når du kontakter os via denne formular, gemmer vi dine oplysninger og publicere navn og kommentar på siden. Vi anbefaler, at du ikke angiver følsomme personoplysninger, da de vil de blive slettet straks efter modtagelsen og din henvendelse ikke behandlet.