Lær at pakke flyttekasser rigtigt og undgå ødelagte ting

For at få en vellykket flytning uden skadede egendele, er det vigtigt at du gør dit forarbejde godt og sørger for at pakke flyttekasser fornuftigt, så de kan transporteres sikkert og hele frem til din nye bolig. Læs her hvordan du bedst pakker flyttekasserne, så du beskytter dine ting bedst muligt.

Anskaf dig gode, kraftige flyttekasser

Først og fremmest er det vigtigt, at du får anskaffet dig nogle gode solide flyttekasser inden du begynder at tænke på nedpakning. Har du ekstra tunge ting, fx mange bøger eller tungt service, er det en god idé at gå efter de mindre flyttekasser og gerne nogle der er ekstra kraftige, så de ikke går i stykker under flytningen. Læs her hvor du kan købe billige flyttekasser.

Og får at undgå de ti minutter, hvor du febrilsk bakser med at få samlet den første flyttekasse uden at bunden går ud, så tjek denne video – så nemt kan det gøres:

Pakke flyttekasser – forberedelserne

Inden du går i gang skal du sørge for at have god tid. Sæt et par timer af til at pakke flyttekasser, for hvis du kun gør det i små intervaller, når du aldrig nogle steder. Du kan måske ikke pakke alt ned i løbet af to timer, men du kan nå en stor del, og genoptage arbejdet igen senere.

Sørg for at have alle dine flyttegrej og tilbehør samlet ét sted, så du nemt kan finde det: Flyttekasser, emballage, tape, bobleplast, flyttetæpper, bølgepap, aviser, sprittusch osv. Det er en god idé at samle aviser i god tid, så du har noget billigt materiale at pakke skrøbelige ting ind i. Har du ekstra håndklæder, tæpper, sengetøj eller lignende, fungerer det også rigtig godt indpakning og ekstra stødsikring til dine skrøbelige egendele.

Hav også lidt værktøj parat: skruetrækker, svensknøgle, hammer og knibtang. Du får brug for værktøjet når du fx skal tage hylder ned fra væggen eller fjerne søm hvor billeder har hængt. Nogle af dine ting kan måske også med fordel skilles ad, inden du pakkes ned

Begynd at pakke flyttekasser i god tid

Når du skal pakke flyttekasser, er planlægning din bedste ven. Begynd at pakke flyttekasser i god tid og start med de ting du bruger sjældent. Det kan fx være tingene i loftrum, kælderrum og depotrum. Ligeledes kan det være det, som står bagerst i skabene og tøj, som ikke er i sæson. Disse ting kan du sagtens pakke en måned eller mere i forvejen. Reserver et hjørne af din bolig til flyttekasser, så flyttekasserne kan opbevares der uden at være i vejen i dagligdagen.

Organiser dine flyttekasser

Det er nemmest at pakke flyttekasser efter kategori, så det efter flytningen bliver nemmere at udpakke flyttekasserne igen og det bliver nemmere at finde ting man leder efter. Det vil sige at du pakker alle ting fra badeværelset samlet, alt tøj sammen, alt fodtøj sammen, osv. Der er dog undtagelser til dette. Du bør fx ikke pakke alle bøger i én flyttekasse, da den så vil blive alt for tung at bære. Det samme gælder for service. Her kan du i stedet fylde en lille flyttekasse halvt op med bøger og fylde resten ud med noget let som fx en pude.

Skriv med sprittusch uden på flyttekasserne, hvad de indeholder. Det vil du takke dig selv for, når du står i din nye bolig med 40 uåbnede flyttekasser og mangler en rulle toiletpapir. Skriv det både på den ene side, på forsiden og på toppen af hver flyttekasse, så du kan se det, ligegyldigt hvordan flyttekasserne er blevet placeret.

Har du ekstra skrøbelige ting i en kasse, så skriv det også uden på, så flyttemændene eller flyttehjælperne er opmærksomme på at være ekstra forsigtige.

Beskyt dine ting under flytning

Brug en kombination af store og små flyttekasser. Brug de små til de tunge ting og de store til de lette ting. Læg altid de tungeste ting nederst i flyttekassen, så de ikke maser og ødelægger de lettere ting. Pak mindre ting ned i kasser eller anden passende emballage. I poser vil små ting være mindre beskyttede og have større risiko for at gå i stykker.

Fyld så vidt muligt flyttekasserne helt op, så tingene ikke ligger og rasler rundt i kasserne. De må selvfølgelig ikke blive for tunge og bør som udgangspunkt ikke veje mere end 20 kg pr. stk. En anden fordel ved at fylde flyttekasserne op, er at de bedre kan stables uden at gå i stykker. Det er en fordel både når du pakker dem og når de skal pakkes ud igen.

Når en flyttekasse er fyldt, er det en god idé at lukke den med tape, så den ikke går op under flytning.

Del dette indlæg:
Pin Del

Skriv en kommentar

Når du kontakter os via denne formular, gemmer vi dine oplysninger og publicere navn og kommentar på siden. Vi anbefaler, at du ikke angiver følsomme personoplysninger, da de vil de blive slettet straks efter modtagelsen og din henvendelse ikke behandlet.