Om flyttevejledning.dk

Du har fået ny bolig, og står overfor projekt flytning. Flytning er spændende, men det kan være kaotisk og besværligt, og måske også en lille smule skræmmende. Jeg ved, hvad jeg snakker om, for jeg har selv flyttet 3 gange på 7 år – både for mig selv og sammen med min kæreste. Der er mange ting man skal have styr på, og der er en del praktiske ting, som det er rart at vide på forhånd, så de ikke lige pludselig kommer som en grim overraskelse.

Derfor har jeg startet flyttevejledning.dk, hvor jeg har samlet en lang række artikler med guides og tips og tricks, som kan gøre din flytning nemmere og lidt mere overskuelig. Når man sørger for at planlægge, og man kender udfordringerne på forhånd, undgår man de største problemer.

Jeg håber, du får glæde af siden, og at den vil være med til at give dig en god flytning.